Virksomheden
N2IT ApS er en virksomhed i vækst og derfor søger vi en person/konsulent som kan hjælpe med til at styrke vores position, samt være med til at sikre fremadrettet drift for vores eksisterende kunder. Vi er beliggende i Gentofte, men har kunder forskellige steder i landet, dog primært i København.
Jobbet
Vi arbejder primært med it rådgivning, virtualisering, drift af infrastruktur og servere. Vi varetager vores kunders behov når der er tale om IT. Som konsulenthus har vi flere store kunder og en af vores kunder har brug for ekstra bemanding, en opgave som vi tager os af.
Dine primære arbejdsopgaver vil være at varetage den daglige drift/support af vores kundes installation. Du vil stå for den daglige drift og kontakt til slutbrugere samt varetage driften af omfattende servermiljø. Hos vores kunde er der tale om en spændende virtuel installation, med flere lokationer (mpls). Du skal derfor have god faglig indsigt i VMware, Microsoft samt god viden om netværk og perifert udstyr. Du vil få rollen som den daglige kontakt når der er tale om IT og du skal være interesseret i at have stor berøring med brugerne i det daglige arbejde. Arbejdet er udpræget drifts/supportorienteret, og der stilles store krav til selvstændighed og evnen til at arbejde struktureret med til tider komplekse problemstillinger.
Dine kvalifikationer
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, og dertil minimum 5 års fuldtidserfaring fra større driftsmiljøer med en bred vifte af Microsofts/VMware teknologier.
Du sidder formentlig i dag i job som Microsoft konsulent eller IT-arkitekt og har beskæftiget dig indgående med bl.a. SQL Server, Clustering, AD, Exchange, Sharepoint, Citrix og virtualisering. Oven på alt dette har du som minimum et godt kendskab til netværk-teknologier og storage/SAN.
Af personlige egenskaber er det vigtigt at du har lyst til at være blandt mennesker, har analytiske evner så du er i stand til at gennemtænke og afgrænse problemer og opgaver. Herudover er det et krav, at du er procesorienteret og er i stand til at tænke i helheder. Du skal være kvalitetsorienteret, resultat skabende og have gode samarbejdsevner og et godt humør.
Vores forventninger til dig er endvidere, at du:
· motiveres ved at skabe gode og værdiskabende løsninger
· er resultatorienteret
· er selvkørende og kan drive stillede kundeopgaver, heraf nogle med projektlederansvar
· kan sætte dig hurtigt ind i nye problemstillinger
· er scenevant og har erfaring med præsentation af løsningsoplæg
· har egen bil og kan udvise stor fleksibilitet
· kan lave opfølgende/opsøgende salg (ved behov)
Du tilbydes
Vi tilbyder en spændende og krævende stilling i en mindre, men professionel og resultatorienteret virksomhed med en god kundeportefølje og et højt ambitionsniveau. Medarbejderstaben er et dynamisk team, der arbejder selvstændigt og kvalitetsbevidst i et uformelt miljø. Du vil få mulighed for både faglig og personlig udvikling. Gode løn- og arbejdsvilkår samt attraktiv mulighed for hjemmearbejdsplads m.m.
Bemærk! Ansøgninger skal - udover cv - indeholde velmotiveret beskrivelse af relevante erfaringer og kvalifikationer samt begrundelse for, hvorfor netop du er den rette til jobbet. Spørgsmål vedr. denne stilling stiles til Sigurd Blom Rossel på mobil +45 31 58 20 00 eller på mail sigurd@n2it.dk Ansøgning samt relevante bilag sendes ligeledes på mail til sigurd@n2it.dk Ansøgningsfristen er hurtigst muligt, vi venter gerne på den rette profil til jobbet.